JOB DETAILS

FM Digitaliseringsspecialist

CompanyDanmarks Nationalbank
LocationUbby
Work ModeOn Site
PostedAugust 3, 2026
About The Company
Her på siden får du et indblik i, hvordan hverdagen ser ud i Nationalbanken både i Havnegade, og når medarbejderne er til konferencer, møder osv. i såvel Danmark som udlandet. Du finder også Nationalbankens jobopslag, og på www.nationalbanken.dk/job kan du læse mere om karriere i Nationalbanken. Har vi ikke et jobopslag, som passer på din profil, modtager vi gerne en uopfordret ansøgning. Nationalbanken er Danmarks centralbank. Vi er en selvejende og uafhængig institution, der har tre overordnede formål: at være med til at sørge for stabile priser, sikre betalinger og stabilitet i det finansielle system. Nationalbanken bidrager til at sikre stabile priser ved at føre en fast kronekurs over for euroen. Ved at være bank for bankerne sørger Nationalbanken for, at betalingerne pengeinstitutterne imellem afvikles sikkert, og i udstedelsen af penge lægges der stor vægt på design og sikkerhed, så der fortsat er tillid til danske pengesedler og mønter. Ved at overvåge og vurdere den finansielle stabilitet i Danmark er Nationalbanken med til at sikre en tilstand, hvor finansielle problemer ikke spreder sig.
About the Role

Du løser opgaver med et enestående formål
Nationalbanken er den eneste af sin slags. Vi er samfundets bank, statens uafhængige rådgiver og landets vågne øjne på økonomien. Stabile priser, sikre betalinger og finansiel stabilitet kommer ikke af sig selv, og som medarbejder i Nationalbanken spiller du en central rolle i at sikre Danmark en robust økonomi.

Som FM-digitaliseringsspecialist er du en del af Bygningsdrift og -vedligehold, hvor vi sikrer en stabil og effektiv drift af Nationalbankens ejendomme og samtidig arbejder målrettet med at digitalisere og udvikle fremtidens Facility Management (FM). Du får en central rolle med ansvar for den daglige drift og videreudvikling af vores FM-system og bliver en vigtig drivkraft i den digitale udvikling af vores bygningsdrift. Samtidig bliver du en vigtig sparringspartner i udviklingen af digitale processer - fra datadrevet drift og rapportering til den kommende digitale aflevering af vores domicil i Havnegade 5, hvor du skal være med til at definere driftsorganisationens behov til digitale leverancer og sikre, at data, bygningsmodel (BIM) og dokumentation kan omsættes til effektiv drift efter ibrugtagning.  

Dine primære opgaver omfatter:

  • Være systemansvarlig for FM-systemet og sikre den daglige drift af løsningen.
  • Drive udviklingen af FM-systemet i samarbejde med brugere, IT og leverandører.
  • Sikre høj datakvalitet, datagovernance og strukturerede processer.
  • Bidrage til den digitale aflevering af Havnegade 5 og sikre at driftsorganisationens behov bliver tænkt ind.
  • Understøtte digitalisering, integrationer samt undervisning og support af FM-systemets brugere.

Du har de essentielle forudsætninger for at lykkes

I Nationalbanken er vi imødekommende. Vi har fokus på anerkendelse, god ledelse og evnen til at bringe dine og vores forskelligheder i samspil, så du oplever frihed i opgaveløsningen og sparring til at afklare rammer, træffe meningsfulde valg og gøre dig mest mulig handledygtig.

Vi vil, at du både lykkes og trives i rollen som FM-digitaliseringsspecialist. Derfor lægger vi vægt på, at du har følgende forudsætninger for at søge stillingen:

  • Har en relevant uddannelse – fx som bygningskonstruktør, ingeniør eller inden for Facility Management, bygningsinformatik eller lignende.
  • Du har erfaring med implementering og drift af FM-systemer.
  • Du har forståelse for bygninger, tekniske anlæg og ejendomsdrift samt kendskab til BIM og digitale leverancer. 
  • Du arbejder analytisk, struktureret og trives med at samarbejde på tværs af fagligheder.
  • Du trives med at være tæt på den daglige drift og de udførende medarbejdere, så du kan forstå deres behov og omsætte dem til brugervenlige digitale løsninger.

Du er guld værd i Nationalbanken
Der er kun én Nationalbanken. Vores opgaver er at sikre betalinger, føre fastkurspolitik og levere analyser, viden og anbefalinger til gavn for landets økonomi. Dit arbejde og vores vitale systemer har essentiel betydning for det finansielle og politiske Danmark, og for landets internationale relationer.

Vi ønsker at sikre rammerne for en effektiv opgaveløsning, en stor sammenfølelse og en god balance mellem livet på og uden for arbejdet. Vi arbejder som udgangspunkt fra bankens lokationer, men du har også mulighed for at planlægge din hverdag under fleksible former, herunder aftale en ugentlig hjemmearbejdsdag, hvis rolle og opgaver tillader det. Samtidig lægger vi stor vægt på din læring og løbende udvikling af færdigheder. Vi mener det, når vi siger, at din udvikling er i højsædet. Du er nemlig guld værd i Nationalbanken.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte:

Samy Khabthani

Leder af Bygningsdrift og -vedligehold

SKHA@nationalbanken.dk

+45 33636234

Ansøg nu
Vi har gjort det nemt for dig at søge stillingen. Du skal blot uploade dit CV eller din LinkedIn-profil. Vi vil gerne sikre en fair rekrutteringsproces, og derfor beder vi dig om at undlade personlige oplysninger som fx billede og oplysning om din alder. Ansøgningsfristen er:

29. august 2026

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan fremvise straffeattest eller blive sikkerhedsgodkendt.

Key Skills
Facility ManagementBIMData governanceSystem administrationBuilding operationsTechnical installationsDigital processesData qualityAnalytical skillsStakeholder managementReportingBuilding informatics
Categories
TechnologyGovernment & Public SectorEngineeringManagement & LeadershipData & Analytics
Benefits
Flexible working hoursProfessional developmentRemote work options
Job Information
📋Core Responsibilities
The role involves managing and developing the Facility Management system while ensuring high data quality and structured processes. You will also act as a key partner in defining digital delivery requirements for building operations and supporting the digital handover of the Havnegade 5 domicile.
📋Job Type
full time
📊Experience Level
2-5
💼Company Size
564
📊Visa Sponsorship
No
💼Language
Danish
🏢Working Hours
40 hours
Apply Now →

You'll be redirected to
the company's application page